Det søde konkurrencemenneske

Noget af det jeg har kæmpet lidt med siden jeg blev iværksætter er, at forene det at være et konkurrencemenneske, med at være et sødt og rart menneske.

For nogle lyder det måske mærkeligt, men for mig kommer det ikke naturligt at være et konkurrencemenneske.

Derfor har det været noget jeg skulle lære. Jeg tror på at det er en vigtig ting at lære som iværksætter og måske endnu vigtigere, at lære at være et godt konkurrencemenneske.

Jeg har aldrig dyrket konkurrencesport eller noget andet, hvor man skulle konkurrere.

Jeg har spillet musik, gået til rollespil og gået i fitness, hvor jeg kun skulle konkurrere med mig selv.

Jeg har aldrig været typen som blev stiktosset når jeg tabte i noget og heller ikke typen som hoverede vildt når jeg vandt. Jeg har altid været sådan rimelig glad og tilfreds uanset om jeg tabte eller vandt i noget.

Men som jeg er blevet ældre, er jeg i større og større grad begyndt at se mønstre.

Jeg så blandt andet ret hurtigt, at dem som oftest blev surest over at tabe også ofte var dem som var bedst i diverse spil.

Jeg kunne se på dem, at de undervejs i et spil, var langt mere fokuserede og kastede hele deres person og følelsesliv ind i spillet (Om det så var fodbold, Counter Strike eller ludo).

Det var som om, at det bare betød mere for de her mennesker om de vandt eller tabte, end det betød for mig.

Og det så ud til at hjælpe dem, med at vinde mere!

Da jeg var omkring 20 og begyndte at interessere mig for min egen karriere og hvor jeg skulle hen i livet, begyndte der at snige sig en erkendelse ind i hovedet på mig.

Erkendelsen var den, at hvis jeg gerne ville “vinde” i livet, så var jeg nødt til at blive et af de her konkurrencemennesker.

Mit problem, bestod i, at jeg altid har syntes at de her reaktioner, både på at vinde og tabe, er helt åndssvage og unødvendige. På den anden side, havde jeg på fornemmelsen at reaktionerne og de følelsesmæssige udbrud, var noget af det der hjalp konkurrencemenneskerne med at performe bedre.

De var ganske enkelt så emotionelt investerede i at vinde, at de blev enormt frustrerede når det ikke lykkedes.

Det gik op for mig, at årsagen til, at jeg aldrig rigtig har været god til konkurrencer var, at jeg egentlig var lidt ligeglad om jeg vandt eller tabte. For mig handlede det om, at være med og have det sjovt, for det var jeg vant til fra musik, rollespil osv.

Skab et konkurrencemindset

Så med denne indsigt, gik jeg igang med at opsøge konkurrence og forsøgte at få mine følelser med ind i spillet.

Det kunne være noget så simpelt som på mine uddannelser, at tage et spil bordfodbold i pausen eller et spil bordtennis i Fredagsbaren.

Hver gang forsøgte jeg, at fortælle mig selv “du SKAL vinde det her”, “hvis du ikke vinder det her, så er du en taber, så er han/hun bedre end dig”.

Jeg forsøgte faktisk at få mig selv til at have det rigtig dårligt med at tabe, så jeg ville være mere fokuseret på at vinde.

Det fungerede faktisk, forstået på den måde, at jeg nu blev i rigtig dårligt humør når jeg tabte.

Men det var ikke fordi, at jeg på magisk vis blev meget bedre til bordfodbold eller bordtennis.

Til gengæld begyndte jeg at lægge mærke til noget andet. Det her fokus på konkurrence i mit hoved, begyndte at række ud over de ting som jeg opfattede som konkurrencer.

Jeg begyndte at se på uddannelsen som en konkurrence, hvor der var vindere og tabere. Når jeg fik gode karakterer, fik jeg pludselig en meget bedre følelse end tidligere og følte at jeg havde “vundet”.

Den gode følelse gjorde mig sulten efter mere og det gjorde at jeg begyndte at stræbe endnu mere og dermed fik endnu bedre karakterer.

Jeg begyndte faktisk at opfatte skolen som en sport og eksamenerne som kampe.

Når jeg skulle til en eksamen, “trænede” jeg op til den som om jeg var en bokser der skulle i kamp.

Jeg prøvede at forudse alle de spørgsmål jeg kunne blive stillet og finde svar på dem så jeg havde et godt “forsvar”.

Dagen når jeg skulle ind til eksamen gik jeg og hypede mig selv så jeg var i total “kamp-mode”. Jeg hørte endda temaet til Rocky filmene og lavede skygge boksning ude på toilettet, lige inden jeg skulle ind (true story).

Og det virkede! Jeg fik de bedste karakterer jeg nogensinde havde fået og jeg følte mig som en champion!

Så jeg fandt stille og roligt ud af, at min teknik med at prøve at blive følelsesmæssigt engageret i konkurrence faktisk havde hjulpet mig, jeg skulle bare finde det rette at konkurrere i. Noget som jeg var god til.

Men noget af det sværeste i livet er balance og mit nye konkurrence mindset, var slet ikke balanceret overhovedet, så der var stadig meget arbejde foran mig før jeg fandt den rette formel.

At stræbe i fællesskab

Jeg opdagede ubalancen da jeg pludselig var begyndt at dele alle mennesker op i vindere og tabere og jeg begyndte at have et meget negativt syn på alle taberne.

Det gjorde mig faktisk i dårligt humør fordi jeg konstant blev konfronteret med folks manglende ambitioner og drive.

Her var jeg nok omkring 22-23.

De følgende 3-4 år frem til idag har jeg brugt meget tid på at kigge indad. Jeg er bl.a. begyndt at meditere hvilket har givet mig en helt anden indsigt i mine egne tanker og følelser og meget bedre evne til at arbejde med dem.

Jeg prøvede længe at finde en kobling mellem den her konkurrence mentalitet, hvor det hele handler om at vinde og så det at være et omsorgsfuldt og kærligt menneske overfor alle omkring mig.

Jeg vidste at begge var vigtige for, at jeg kunne skabe det som jeg vil kalde for en “fuldendt vindermentalitet” som både favner enorm konkurrence mentalitet og enorm empati og omsorg for alle mennesker.

Men det er super svært at forene de to ting, for i det ene mindset ser du nogle mennesker som “dårligere” end andre eller som “fjender” som du skal besejre og i det andet mindset ser du alle mennesker som ligeværdige og sammenhørige.

Formularen fandt jeg først da jeg læste bogen “GRIT” af Angela Duckworth, hvor hun netop omtaler denne svære balance mellem konkurrence og medmenneskelighed.

Hun interviewer Pete Carroll som er Amerikansk fodbold coach. Pete fortæller om hvordan han arbejde med konkurrence mentalitet på sine hold.

Da han trænede Seattle Seahawks havde de et motto der hed “always compete”. Spillerne skulle lære at have et konkurrence mindset med i alt hvad de gjorde.

Samtidig snakkede de meget på holdet om deres fortolkning af ordet “Compete”, altså at konkurrere. Pete Carroll fortæller så, at ordet “Compete” i sin oprindelige latinske betydning betyder “To strive together” [Late Latin competere, to strive together, from Latin, to coincide, be suitable : com-, com- + petere, to seek; see pet- in Indo-European roots.]

Angela skriver i bogen “They interpret compete to mean “strive together,” not “make someone else lose.”.

Fodboldspillernes fortolkning af at konkurrere er altså, at stræbe mod et mål, sammen med nogle andre. De andre, er modstanderne.

Når man konkurrerer mod nogen, stræber man i virkeligheden i fællesskab om at blive bedre.

Med et røg balancen på plads i mit hoved! Her var nøglen til at koble konkurrence og empati. Jeg ønsker det bedste for mine modstandere, fordi jo bedre de er, jo bedre vil jeg blive af, at konkurrere mod dem.

Jeg kan nu være glad på deres vegne når de vinder og samtidig selv gå all in på at vinde med hele følelsesregisteret investeret.

Hvad skal man bruge det til?

For mig som kom ind i en meget konkurrencepræget verden, uden nogen form for erfaring med at konkurrere har det været svært at håndtere alle de følelser og tanker som det bragte med sig og det har hjulpet mig ekstremt meget at få styr på, hvordan jeg skal forholde mig til det.

Jeg håber på, at nogle af jer der læser med her, måske også har kæmpet lidt med konkurrence mentaliteten og kan bruge mine erfaringer her til noget.

Det er svært at give den fuld gas hvis man har travlt med at gå og være irriteret over alle de tabere der er rundt om én og på samme måde er det svært hvis man slet ikke går op i om man gør det godt, men bare gerne vil være med og have det sjovt.

Det er en balance og balance er noget af det sværeste her i livet. Heldigvis fandt jeg min og det har hjulpet mig utroligt meget!

Jeg håber også at det kan være til hjælp for dig.

Blog, Iværksætteri, Personlig udvikling
Kommentare (0)
Skriv en kommentar