Niels Ryding Olsson

Niels Ryding Olsson

Om mig

tt_page_header

Jeg vil gerne hjælpe folk med at udleve deres drømme

Alt hvad jeg gør, gør jeg for at hjælpe mennesker med at udleve deres drømme.

Jeg tror på at udlevelsen af drømme, er det mest meningsfyldte vi som mennesker kan foretage os.

Når jeg bevæger mig rundt i verden, ser jeg en verden der er skabt af drømme. Alt det vi omgiver os med er skabt af mennesker og er på et eller andet tidspunkt startet som drømme og idéer.

I mine øjne er menneskets evne til at ændre sig selv og verden omkring sig, helt fantastisk fascinerende og det er grunden til at jeg gerne vil bruge min tid på, at få flere af de drømme og idéer der findes rundt om i verden, levet ud i livet. Det er til gavn for os alle.

 

Jeg er iværksætter!

Hvordan har jeg så tænkt mig at hjælpe folk med at udleve deres drømme?

Det vil jeg gøre ved at bygge virksomheder.

Jeg synes det er interessant at bygge virksomheder fordi det kombinerer flere af mine største passioner.

For det første er virksomheder bygget af mennesker og jeg elsker mennesker. Mennesker er enormt fascinerende og det er spændende at arbejde med at lede og motivere dem og se dem udvikle sig.

For det andet så handler det at bygge en virksomhed om at løse problemer og jeg ELSKER at løse problemer.

Jeg vil gerne bygge virksomheder som hjælper folk med at udleve en drøm, altså virksomheder som hjælper folk med at opnå noget de har et brændende ønske om og som har stor betydning for deres eget og andres liv.

 

Mine projekter

Så hvad er det for nogle virksomheder jeg vil bygge helt konkret?

Saxis.dk

I løbet af de sidste par år har jeg været med til at bygge Danmarks største online virksomhedsbørs Saxis.dk. Saxis gør det lettere for personer med mindre virksomheder at finde en køber og få virksomheden solgt. På den anden side gør Saxis det lettere for dem der ønsker at købe en virksomhed, at finde den rette for dem.

At sælge eller købe en virksomhed er for mange, en af de største beslutninger de tager i deres liv. Det har en kæmpe betydning for deres eget og mange andre menneskers liv. Saxis hjælper disse personer med at udleve deres drømme.

Planen for Saxis er, at brede den platform vi har bygget ud til resten af verden, så vi kan hjælpe endnu flere mennesker med at udleve drømmen om enten at købe deres egen virksomhed eller sælge en virksomhed de har bygget op.

Upturno.com

Upturno er et helt nyt projekt som kun er i sin alphaversion indtil videre. Det er et online valuation tool til e-commerce forretninger – altså et software værktøj der kan udregne hvad din webshop er værd samt generere en rapport som kan bruges når webshoppen skal sælges.

Upturno er et sideprojekt til Saxis.dk og henvender sig til samme marked og er med til at hjælpe flere med et succesfuldt salg af deres virksomhed.

Nielsrydingolsson.dk

Dette er den hjemmeside du befinder dig på lige nu.

Her arbejder jeg på mit personlige brand med det formål at sprede så meget viden, inspiration og gode værdier som overhovedet muligt.

Alt hvad jeg skriver eller taler om på siden her har samme formål som alt andet jeg laver, nemlig at hjælpe mennesker med at udleve deres drømme, men her er det i form af vidensdeling. Det kan dog sagtens blive til sin egen virksomhed en dag.

Airbornleadership.com

Airbornleadership er en online vidensportal for projektledere. Formålet med platformen er at give projektlederen lidt “luft under vingerne” ved at gøre information og værktøjer indenfor projektledelse meget konkret og handlebar, samt let tilgængelig.

Projektledere er dem der kan få tingene til at ske i en organisation. Det er dem der skaber forandring og innovation og sørger for at at de projekter der bliver sat i gang, faktisk også bliver færdiggjort og har den ønskede effekt.

Virksomheden er min fars projekt og mit engagement i Airbornleadership.com er lige nu blot som rådgivende konsulent på selve den tekniske del i forbindelse med udvikling af sitet og online markedsføring, men på sigt håber jeg at blive dybere involveret.